In your face!

På DTU Bibliotek har vi en storskærm placeret centralt i stueetagens store eventområde. Her har vi, siden den blev indstalleret i forbindelse med en ombygning i 2017, haft en fantastisk formidlingsplatform. Men vores anvendelse af storskærmen har i en lang periode været tilfældig og ufokuseret.

Fra sommeren 2020 har vi foretaget en vigtig kursændring, i den måde vi bruger storskærmen på. Vi har fjernet alt det gamle indhold, der var en uskøn blanding af vores egne og andre DTU-enheders gamle videoer.

I stedet har vi lavet et storskærms-program, der blander vores seneste videoer med markedsføring af SoMe-kanaler, DTU Findit og corona-information. Diverse events og ad-hoc-kommunikation kan sættes på for en kortere periode, men ellers kører det faste program semesteret ud.

Der er evaluering og fastlæggelse af nyt semesterprogram for storskærmen i januar og august måned. Kriterierne for indhold til storskærmen er:

  • Målgruppen: DTU-studerende
  • Indhold: Video, billeder, ”slides” og interaktive objekter til markedsføring af primært DTU Bibliotek, sekundært DTU
    • Skal være meningsgivende uden lyd
    • Forsynet med undertekster, tekstbokse eller lign.
    • Være produceret i løb af de seneste 2-3 år
    • Have fokus på enten DTU Biblioteks services eller events i DTU Bibliotek eller på DTU generelt
    • Skal være stemningsskabende, engagerende, interaktivt og/eller dialogskabende indhold, der nudger brugerne til at samtale med DTU Bibliotek eller tage action i diverse sammenhænge.

Hvordan skal bibliotekerne markedsføre kursustilbud?

På DTU Bibliotek har vi taget to forskellige initiativer til at samle mere viden om, hvordan vores brugere bliver opmærksomme på vores kurser.

  • Vi spørger deltagerne på de enkelte kurser, hvordan de har opdaget kurset. Svarene noteres af den kursusansvarlige og indtastes sammen andre oplysninger i vores undervisningsstatistik.
  • På vores 2,5 ECTS points kursus “Akademisk Informationssøgning” anvender vi Padlet til at få svar på, hvordan de studerende har fundet frem til kurset. Sidste gang markedsførte vi bl.a. kurset ved hjælp fysiske opslag overalt i bibliotekssalen. Det viste sig, at en del af vores kursister faktisk havde set kurset via dette initiativ. Kurset havde bl.a. pga. af den vellykkede markedsføring det næsthøjeste antal kursister siden 2006.
Padlet-“afstemning” fra kursets første mødedag

Vi skal som bibliotek blive endnu skarpere til at målrette vores markedsføring af kurser, events etc. Vores kommunikative valg skal matche de steder, situationer og tidspunkter, hvor vores brugere har brug for og lyst til at høre om vores tilbud og services. Feedback fra brugerne, om hvor de har fundet vores undervisningstilbud, er et værdigfuldt element i den sammenhæng.

Formidling med den studerende i centrum på Roskilde Universitetsbibliotek

På Roskilde Universitetsbibliotek ønsker vi, at den studerende skal være i centrum. De skal føle, at biblioteket er deres og at de har medbestemmelse. I 2020 er der søsat en række projekter for i endnu højere grad at involvere de studerende (og desuden også bibliotekets øvrige brugere) i de tiltag, arrangementer og ressourcer, som biblioteket udbyder. Mere om det senere i 2020.

For at tydeliggøre dette brugerfokus er det vigtigt, at vores formidling følger med. Både den formidling som foregår mundtligt, men også den som foregår via plakater, brochurer, sociale medier og lign. Vi besluttede derfor at adoptere nogle grundprincipper fra RUC’s grafiske identitet. En identitet som er mere enkel, moderne og fanger øjet. Herved kunne vi øge vores tilknytning til universitetet og skabe genkendelighed for de studerende. Formålet er at vække nysgerrighed og få vores brugere til at opsøge mere viden, fremfor at have en teksttung formidlingsform, som ingen alligevel stopper op for at læse.

Herunder ses et screenshot fra vores Instagram, som den ser ud Januar 2020, en kursusplakat af den type som vi hænger rundt omkring på biblioteket, samt to plakater vi har fået trykt i A0 til at hænge på biblioteket og rundt omkring på campus.

Som det kan ses på billederne, er det oftest motiver hvor de studerende er afbilledet (den studerende i centrum). Noget vi håber, er med til at vise, at der på biblioteket er plads til alle og at vi har et stort brugerfokus. Desuden har vi også haft en del oplevelser, hvor studerende har kunnet genkende deres medstuderende på infoplakater og brochurer og er stoppet op for at tage en snak med os.

Kursusplakater samt opslag på Instagram er ligeledes kortfattede og i en farve eller med et billede som fanger øjet. Vi stoler på, at de studerende selv opsøger mere viden på vores hjemmeside eller fysisk i biblioteksskranken. Det kræver naturligvis, at de studerende ved, at man altid kan komme forbi os med alle slags spørgsmål og at de altid bliver mødt fordomsfrit og med et smil. Noget vi i høj grad arbejder på at gøre opmærksom på, når de møder os til introer, obligatoriske undervisningsgange osv.

Gør markedsføringen konsistent

På DTU Bibliotek har vi etableret en side på DTU’s intranet, der samler alle de ressoucer, værktøjer og tips & tricks som vi anvender i forbindelse med banding og markedsføring.

De af vores kolleger, der skal bygge en kampagne, afholde et arrangement eller markedsføre en service, kan dermed altid være sikker på at finde alt det de skal bruge til deres fremstød et sted.

Templates, Signaturer, Tips & Tricks, Målgrupper etc.

 

Studér som en Ferrari


Vi havde -modsat tidligere- svært ved at fylde vores kursus i studieteknik op (Det er et kursus på engelsk, som vi har kørt i 5 år med Mads Lønnerup fra Supplement. Han er i.ø. en fantastisk oplægsholder :-). Vi havde lavet de sædvanlige plakater, opslag på SDU’s infoskærme og opslag på Facebook, men der var rigtig mange ledige pladser 4-5 dage før.
Derfor prøvede vi, at gøre noget nyt: Vi lavede handouts og opsalg til FB og infoskærme med en mere frisk og direkte tone – og der virkede – der blev fyldt helt op (80 personer).

🙂

(80 personer).

Lykkehjulet er tilbage – true or false?


Det er gratis at bruge DTU Biblioteks 3-D printere – true or false?


Hvordan fanger biblioteket de universitetsstuderendes opmærksomhed i en fortravlet hverdag med undervisning, opgaver, deadlines og studiejobs? På DTU Bibliotek har vi af to omgange haft stor succes med at lade lykkehjulet snurre. Halvanden times indsats gav dialog med 233 DTU-studerende.

I forbindelse med lanceringen af DTU Findit, fik biblioteket for nogle år siden universitetets campusservice til at bygge to lykkehjul. Efter siden at have været gemt væk i kælderen, besluttede DTU Biblioteks “Branding & Markedsføringsgruppe” i foråret, at vi igen ville anvende lykkehjulet til at markedsføre biblioteket.

Konceptet:
– Lykkehjulet placeres lige inden for bibliotekets hovedindgang
– Præfabrikerede “true or false” spørgsmål (dansk/engelsk) lægges i en æske
– Studerende trækker et spørgsmål og hvis de svarer rigtigt, får de lov til at dreje hjulet
– Feltet de lander på afgør, hvilken præmie man har vundet.


DTU Bibliotek giver studerende adgang til datasæt – true or false?

Først blev lykkehjulet brugt i forbindelse med DTU’s Grøn Dyst, der er en årligt tilbagevendende studenterkonference, hvor de studerende fremlægger projekter med fokus på bæredygtighed og klimateknologier. Vi fyldte bogvognen op med grønne præmier og satte grønne felter på lykkehjulet.

Senest er hjulet benyttet til semesterstarten. Vi skiftede ud i såvel præmier som lykkehjulsfelter, men fastholdt konceptet med true or false spørgsmål.